Annes historie - IVF på grund af PCOS og endelig gravid

“For snart et år siden stødte jeg første gang på Thildes navn. Det var via Rockpaperdresses’ instagram, og det tog mig ikke meget mere end et swipe up, før jeg havde købt et coachingforløb på 10 gange. 

Jeg var nemlig et sted, hvor der var nødt til at ske noget. Jeg kunne ikke længere kende mig selv, og både min kæreste og jeg var bange for, hvor jeg var på vej hen. Jeg havde været i fertilitetsbehandling pga. PCOS i et lille halvt års tid, og havde både stået med en biokemisk graviditet og to aflyste IUI-behandlinger, da jeg i hver cyklus (som i øvrigt næsten ikke kan kaldes en cyklus, da der intet regelmæssigt eller cirkelformet var over dét) modnede for mange æg til at mine dygtige læger ville inseminere mig. 

I starten var jeg håbefuld, nu fik vi hjælp, nu ville der ske noget. Da jeg første gang sad overfor Thilde, havde jeg intet håb. Jeg var ikke andet end tårer og afmagt, frygt for, at jeg aldrig ville blive gravid, og hvad jeg så skulle med mit liv. Jeg følte mig forkert som kvinde og som menneske, følte at jeg var et usselt eksempel på arten, som åbenbart ikke fortjente at føre den videre. 

Thilde lyttede til det hele, hun fik alle de værste tanker smidt i hovedet, så jeg i stedet kunne være lidt mere Anne, når jeg var sammen med mine veninder. Efter nogle gange foreslog hun mig sit fertilitetsyogaforløb ved siden af vores samtaler. Klog som hun er, viste hun mig et hold fyldt med de smukkeste, sejeste kvinder jeg har mødt, der heller ikke kunne blive gravide. Ikke én eneste gang kiggede jeg på dem og tænkte, at DE ikke var noget værd. 

Og måske endnu klogere viste hun mig vej ud af mit hoved og ind i min krop. Min krop, som jeg ikke havde været på talefod med i halvandet år, fordi den ikke ville give mig det, jeg ønskede. Pludselig fik den opmærksomhed, ømhed og kærlighed og ikke mindst ro og styrke. Og så blev jeg gravid. Selvfølgelig, får jeg lyst til at sige. 

Det hænger uden tvivl sammen med, at jeg skiftede behandlingsform, og alle mine æg kunne tages ud og blandes i et reagensglas i stedet for at blive smidt ud. Men en graviditet i første ivf-forsøg? Det er stadig næsten for godt til at være sandt. Det var så perfekt, og vi var så klar. Jeg var så klar. Ikke fordi jeg havde ventet og ventet på den øgede mængde hcg, men fordi mit hoved og min krop havde fundet ro og accept. I min egen fortælling, er det ikke tilfældigt, at min drøm lykkes, mens jeg var hos Thilde. For først dér, da jeg havde genfundet kærligheden og omsorgen for mig selv, var jeg rigtigt klar til at give det videre til et lille nyt menneske. 

Jeg har netop været hos Thilde for 10. og sidste gang. Højgravid, på tærsklen til fødsel (forhåbentlig!). Mit hoved har stadig mange ængstelige tanker, og jeg glæder mig stadig uendeligt meget til at ses med Thilde med en baby på armen. Men jeg er så glad. I forhold til hvor langt ude jeg var for et år siden, så er jeg forundret over, hvor meget jeg har rykket mig. Og hvor meget jeg nåede at rykke mig, inden jeg blev gravid. 

Fertilitetsbehandling er det ultimativt hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, og nogensinde har oplevet, dem jeg kender i lignende situationer, prøve. Det er virkelig liv og død, hvor dramatisk det end lyder. Men hvor er jeg taknemmelig for, at det blev en del af vores vej til at få et barn. For jeg er så stolt af, hvem jeg har opdaget jeg er, efter at have udforsket det med Thilde. Jeg er så glad for den ekstra portion taknemmelighed, det har givet mig over min graviditet, og jeg vil aldrig være det ekstra stærke bånd min kæreste og jeg har fået igennem det, foruden. Men uden at overdrive, så havde jeg ikke været her, hvis ikke det var for Thilde.”