Når vi deler vores fertilitetshistorie med hinanden
Der opstår den fineste magi, når kvinder, der er i den samme situation deler med hinanden.
I går startede jeg endnu en omgang af Yoga for fertilitet. Det er det femte 8 ugers kursus med fertilitetsfremmende yoga, og jeg har nu undervist dette lille hjertebarn i over et år.
Vi starter klassen med en kort meditation, hvor vi giver slip på eventuel nervøsitet og lander i rummet. Og så deler vi. Jeg deler min historie, og jeg inviterer deltagerne til at dele deres.
Der er tre regler for delerunden:
Man må sige pas. Man behøver ikke dele, hvis man ikke har lyst.
Vi lytter med empati, men bliver hos os selv. De andres historie er anderledes end min. Der hvor vi mødes lige nu, er der ikke mange succeshistorier. Det er derfor, vi er her. Derfor kan det være en hård omgang at lytte til det, de andre siger. Jeg gør meget ud af, at vi kan spejle os i det, vi kan genkende, men ikke tage det ind, der er hårdt. Det er ikke min virkelighed - sådan bliver min historie ikke.
Vi giver kun gode råd, hvis nogen spørger os om dem. Guderne må vide, hvor mange gange, jeg har fået det velmenende råd: ‘Du skal bare slappe af, så kommer det’. eller: Jeg kender nogen, der valgte at adoptere, og så blev de gravide’. Det er kærlige råd, der kommer lige fra hjertet, men det er ikke altid, de modtages sådan. Så den skal vi ikke falde i. Råd gives kun, hvis de efterspørges.
Og så deler deltagerne deres fine, rå og ærlige historier. Vi græder og griner med hinanden. Vi deler sorger og glæder og forstår og føler med. Og så vender vi hjem i os selv igen. Mærker os selv og dér, hvor vi er. Styrkede af at være i rum med søstre, der ved, hvordan vi har det. Og rørte over ærlighed og medfølelse. Og så laver vi lækker, fertilitetsfremmende yoga med energien hos os selv igen, og vi trækker vejret helt ned i bunden af kroppen. For nogle for første gang nogensinde.
Jeg går fra denne første klasse med en dybfølt taknemmelighed hver gang. Taknemmelighed over, at kvinderne gider dukke op - og åbne op. Og at de kan rumme hinanden.
Så tak til jer. Både jer, der delte med mig og med hinanden i går, men også til jer, der har delt jeres historier med mig det sidste år. Selvom det er mig, der er læreren, så lærer jeg så uendeligt meget af jer.
